CREOLE CATZ

3. sep.
kl. 13.00–16.00

Et forrygende, festligt arrangement er serveret med Creole Catz’ medrivende jazz- og boogie- repertoire. Louis Prima og Louis Jordans swingende rytmer, lidt Just Frost, kombineret med flerstemmig sang, er med til at sætte gang i festen. Repertoiret er suppleret med numre fra New Orleans bl.a. af Louis Armstrong, samt danske evergreens som f.eks. Sidder på et værtshus, Så længe jeg lever, D’Angleterre, m.fl.

Creole Catz har en klar køreplan til et vellykket jazzarrangement, og med deres alsidige repertoire har de godt fat i både det unge og det modne publikum.

Orkestrets musikere har god erfaring fra de danske og udenlandske jazzscener, bl.a. fra New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz.
Orkestrets solide swing, rytmik, humør og præsentation af numrene gør, at Creole Catz har et godt tag i de, der vil lytte og danse.

Creole Catz' besætning består af: 
Stig Fisker - trompet, guitar, banjo og vokal 
Kim Jensen - klarinet, a-, t-, b-sax og vokal 
Nicolai Øgendahl Brandt - piano og vokal 
Ivan Laugesen - kontrabas 
Mads Holck Mogensen - trommer og vokal

 

Orkestret spiller med solister som:
Fessor, James Sampson, Mike Owen, Niklas Carlsson, John Defferary, Jesper Thilo, Jesper Bjarnesen og Nicolaj Bøgelund.

Hjemmeside

Youtube

Der kan købes smørrebrød (fra kl. 12.00) øl, vand, vin, kaffe, the og kage.
Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay.

Sted

Seniorhus OdenseToldbodgade 5-7, 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 60 kr.
Ikke-medlemmer 130 kr.