Henning Munk & Plumperne

22. apr.
kl. 13.00–16.00

Henning Munk & Plumperne har leveret swingende glad og medrivende jazzmusik til fester, arrangementer og festivaler ude som hjemme i rigtigt mange år. De har udgivet 4 CD’er; senest i foråret 2015 og er repræsenteret på YouTube, Itunes og TDCplay.

Om bandet:
Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning inspirerer med sin drivende sopransax og lejlighedsvis mesterlig håndterede klarinet enhver forsamling og leder uden GPS sit publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.

Han gør det med hjælp fra den banjospillende professor fra Lund i Sverige, Björn Ekman, som tilmed synger så fuglene dratter ned fra træernes grene af misundelse. Naturverket I Sverige har af denne grund udstedt spilleforbud
 I nærheden af høje træer.

Verdensmusikeren Mads Hyhne med Danmarks tredje-længste skæg har beriget Københavns jazzliv gennem 25 år og bidrager til orgiet af vellyd med trombone til tiden; ingen nærmere præsentation er nødvendig.

Yderligere har vi Marc Davis på kontrabas; manden som har spillet med samtlige musikere i hele Verden. Han har på denne måde formået at gøre sig i Københavns Jazzliv i en menneskealder.

Ikke mindst har vi trommeslageren Henning Toxværd som stort set egenhændigt opfandt jazzen for mange årtier siden - efter eget udsagn - med det første trommesæt der så dagens lys i jazzmiljøet.
Skal man have festen til at lykkes, gæsterne til at danse, publikum til at gispe eller deltagerne til at juble er det Henning Munk & Plumperne man har brug for.

Som rosinen i Pølseenden har Plumperne ansat saxofonisten Nis Toxværd; kendt fra Blast, Troels Jensen's, Antonelli's m.fl. Han sætter prikken over i'et med swingende og medrivende saxofon til tiden.

Hjemmeside, klik her

YouTube, klik her

Der kan købes smørrebrød (fra kl. 12.00) øl, vand, vin, kaffe, the og kage.
Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay.

Sted

Seniorhus OdenseToldbodgade 5, 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 60 kr.
Ikke-medlemmer 130 kr.