Nyborg Big Band

Feat: André Lundemann og Louise Knudsen

20. okt.
kl. 13.00–16.00

Bemærk: Særpris til dette arrangement.

Under navnet @Big Band blev bandet startet i foråret 1998 af nogle amatørmusikere, der fik den ide, at de ville danne et orkester, der kunne spille jazz i swinggenren. Bandet fungerer stadig på amatørbasis, men har i bogstaveligste forstand spillet sig op til et musikalsk niveau, hvor flere tidligere medlemmer har anvendt bandet som springbræt til en professionel karriere. Dette faktum kunne over 250 tilhørere konstatere med egne ører, da bandet fejrede sit 20 års jubilæum på Bastionen i Nyborg sidste efterår - hvor de ved samme anledning i øvrigt tog navneforandring til Nyborg Big Band.

André Lundemann, der er søn af skuespilleren Arne Lundemann, har fra ganske ung været aktiv som både skuespiller, sanger og entertainer. Han har været tilknyttet Odense Internationale Musik Teater, hvor han fik en Reumert for hovedrollen som King Marcus i "Citizens". André Lundemann har sunget sammen med Radioens Big Band og Tivolis Big Band. I 1992 udgav han sin egen cd "Musikken kan" som blev en stor succes.

Som et ekstra krydderi, i dagens anledning, tager Nyborg Big Band den dygtige sangerinde Louise Knudsen med.

Du kan betale med MobilePay ved indgangen.

Der kan købes smørrebrød (forudbestilling ikke nødvendig) og alle former for drikkevarer. 
Betalingsmuligheder: Kontant, Dankort og MobilePay.

TILBUD OM SAMKØRSEL!

Vil du gerne med til koncerten, men ikke har kørelejlighed til stedet - eller omvendt har ledig plads i bilen - kan du sende en mail til knudtheil@gmail.com senest torsdag den 17. oktober kl. 16.00.
Husk at angive tlf.nr. og adresse.

Sted

Havnens Gourmet, ÅsumRyttervejen 19, 5240 Odense NØ

Entré

Medlemmer 50 kr.
Ikke-medlemmer 100 kr.