PS Swingband

27. dec.
kl. 13.00–16.00

PS swingband spiller swing - swingmusik der har sin fornemmelse dybt begravet i 30’ernes måde at spille på. PS Swingband har hentet inspiration fra, den fra Danmark nok så kendte, Svend Asmussen og den legendariske gruppe Quintette of the Hot Club de France. Den bestod af den autodidakte gypsy-guitarist Django Rheinhardt og den klassisk uddannede violinist Stéphane Grapelli. Deres sammenspil gav en helt speciel dynamik og i årene 1933 – 1939 var de en af Europas mest populære og eftertragtede jazzgrupper.

 PS Swingband lægger vægt på tæthed, spilleglæde og overraskelser, men er hele vejen igennem loyale overfor den originale spillestil. Melodien og sangen har en fremtrædende plads i numrene i respekt for de komponister og forfattere der har skrevet dem. Men formen på numrene, sounden og tempi fastsætter og fremfører de helt i deres egen humørfyldte stil.

Orkesteret består af garvede jazzmusikere fra Silkeborg og Aalborg, hvoraf Per Sørensen, Torben Nickelsen og Esben Kjær har spillet sammen siden 1992. Kim Mouritzen kom til i 1997.

Kendetegnende for dette orkester, der har spillet over hele Danmark, Norge, Tyskland og Holland  er en smittende spilleglæde, spontane indfald og en indbyrdes dynamik, der kan mærkes udover scenekanten.

Der kan betales med MobilePay ved indgangen.

Der kan ikke købes mad, men man må gerne selv medbringe en "madpakke".
Fadøl og alle andre former for drikkevarer fås til fornuftige priser.
Betalingsmuligheder: Kontant, Dankort og MobilePay.

Sted

Musikhuset DexterVindegade 85 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 60 kr.
Ikke-medlemmer 130 kr.