Two Generations (DK)

med band

1. sep.
kl. 13.00–16.00

Så er Jazzens Venner Fyn klar med den første koncert af det ordinære efterårsprogram 2019, og vi lægger ud med fynd og klem.

De to pianister Hans Knudsen og Christian Bundgaard har taget deres fælles passion for New Orleans og Blues pianotraditionen op og er gået sammen om projektet "Two Generations", der på mange måder et unikt projekt. For det første er det en sjældenhed, man finder mere end ét klaver på en scene, og for det andet er der aldersmæssigt godt fire årtier mellem de to pianister.

Baggrunden for og ideen med ”Two Generations” er at få andre til at opleve og fornemme, at den musik de begge holder så meget af, ikke er bestemt af alder. For selvom den ene er født i 1994 og den anden i 1951, så betyder det ikke noget, for når ”2nd line New Orleans beatet” rammer én og når tonerne fra den rå blues klinger igennem, ja så bliver det indre ramt, og her har alder ingen betydning.

I dagens anledning suppleres de to pianister med et band, så den samlede besætning ser således ud:

Hans Knudsen: Piano, vokal
Christian Bundgaard: Piano, vokal, mundharpe
Ronni Boysen: Guitar
Johan Bylling Lang: Sax
Jonas Starcke: Bas
Stefan Andersen: Trommer

Medens det er første gang Christian Bundgaard besøger os, har Hans Knudsen, med sit Jump Band, gæstet os flere gange, og gav os en forrygende koncert i Hans Tausens Kirke sidste efterår sammen med Ronni Boysen.

Johan Bylling Lang, Jonas Starcke og Stefan Andersen er faste medlemmer i det fremragende band Jazz Five, som ligeledes har spillet for os nogle gange.

Vi har helt sikkert noget at glæde os til.

Du kan betale med MobilePay ved indgangen.

Der kan købes smørrebrød (fra kl. 12.00) øl, vand, vin, kaffe, the og kage.
Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay.

Sted

Seniorhus OdenseToldbodgade 5

Entré

Medlemmer 60 kr.
Ikke-medlemmer 130 kr.