River Jazz & Blues Band med Jesper Thilo

4. sep.
kl. 13.00–16.00

River Jazz & Blues Band er en velrystet cocktail af jazz, blues og latin serveret med jysk lune!

Riverband har spillet på de danske musikscener siden 1971 og nærvær og engagement er stadig i højsædet på dette originale og alsidige jazzorkester.

Riverband har på sin turneer i ind- og udland nydt stor succes med sin særlige spillestil, der er en blanding af traditionsbevidsthed og musikalske overraskelser.

Riverbands repertoire består af velkendte temaer fra genrer som traditionel jazz, blues, swing, boogie og latin - samt egne numre. Flere af numrene er komponeret og arrangeret af orkestrets leder, Torben Lassen og bandes saxofonist Filt Kristensen, og nogle af disse numre er blevet populære klassikere på spillesteder i hele landet.

Riverband kaster sig ud i elskede klassikere, velkendte sange, elegante arrangementer og inciterende danserytmer. De seks musikeres tætte og dynamiske sammenspil samt evnen til at komme publikum i møde er bandets varemærke.

Jesper Thilo, der ubetinget er landets bedst kendte jazzmusiker, har samarbejdet med River Jazz & Blues Band siden 1993.

Jesper Thilo

Line up:
Torben F. Lassen (trompet)
Filt Kristensen (klarinet og saxofon)
Allan Bjerregaard (trombone)
Karen Sørensen (piano)
Jørgen Nielsen (bas)
Nikolai N. Seidelin (trommer)
Jesper Thilo (saxofon og klarinet)

Dørene åbnes kl. 12.00

Der er lidt forhøjede entrépriser til denne koncert.

Billetter købes ved indgangen og kan betales kontant eller med Mobilepay.

Der kan købes smørrebrød, øl, vand, vin, kaffe og kage i baren.
Betalingsmuligheder: Kontant og MobilePay. 

Sted

Seniorhus OdenseToldbodgade 5, 5000 Odense C

Entré

Medlemmer 80 kr.
Ikke-medlemmer 150 kr.